Faglig dag for skemalæggere
Invitation til faglig dag for skemalæggere
Jordemoderforeningen inviterer til faglig dag for dig der arbejder med skemalægning, med fokus på skemalægningens udfordringer, muligheder og dilemmaer.
Henriette, skemalægger på Slagelse, har været så sød at lægge hus til os på dagen. Vi ved at nogen skal køre langt, hvorfor dagens faglige indhold først starter kl. 10.00
Vi byder på en let morgenmad fra kl. 9.30 og naturligvis frokost og eftermiddagskage.
Dagens program er fortsat under udarbejdelse, men vil indeholde
Fagligt oplæg
Dagen indledes med et oplæg fra Jordemoderforeningens juridiske konsulent, Kasper Gabs Hansen, som sætter fokus på aktuelle skemamæssige problemstillinger - herunder hviletidsbestemmelser og andre juridiske faldgruber i hverdagen.
Har du særlige temaer eller spørgsmål, du gerne vil have belyst? Så hører vi meget gerne fra dig på forhånd.
Sparring og netværk
Herefter åbner vi for dialog og erfaringsudveksling i grupper. Her bliver der rig mulighed for at dele skemalæggernes dilemmaer, hente inspiration og drøfte aktuelle temaer - både lokalt og på tværs af regioner. Kasper er med hele dagen og svarer gerne på spørgsmål der måtte komme løbende
Inspirationsoplæg fra praksis
Dagen rundes af med et inspirationsoplæg fra Malene Bergmann, vicechefjordemoder, og Ditte Kirschner, Jordemoder og skemalægger på Hvidovre Hospital, som deler deres erfaringer med at planlægge en gruppe jordemødre til alternative mødetider. Oplægget giver indblik i processen med at afprøve en helt ny mødestruktur, de udfordringer det har medført - og det samarbejde, der har været nødvendigt for at få en helt ny ordning afprøvet.
Vi glæder os til en spændende dag.
Hvis du er jordemoder, skal du være medlem af Jordemoderforeningen for at deltage.
Hvis du ikke er jordemoder, kan du deltage til en differentieret pris
Transport info:
Hvis man kommer med tog/bus til Slagelse station, skal man benytte busrute 901 eller 911.
Kommer man i bil via motorvejen er nærmest frakørsel 39.
Hvis man holder på 3 timers parkering, går man ind i informationen og får en dagsbillet, man skal angive reg. nr. på bil.
Der bliver udsendt et kort over parkeringsmuligheder når dagen nærmer sig.
Information om arrangementet
Dato og tid Onsdag d. 29. april 2026 kl. 09:30 til 15:30
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 1. april 2026 kl. 09:00
Sted
Slagelse Sygehus, Det blå mødelokale (bag informationen - indgang 11)
Fælledvej 11,
4200 Slagelse
Arrangør
Mira Fromberg Milo, Jordemoderforeningen
Tlf. +45 46953415
mfm@jordemoderforeningen.dk
Indlæser