Hop til hovedindholdet

Jordemoderforeningen logo

Faglig turne: Er svangreomsorgen på rette vej? Slagelse


Dato og tid

Mandag d. 6. januar 2025 kl. 15:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 15. december 2024 kl. 15:00

Sted

Absalon, lokale C3.10 og C3.11, Sdr. Stationsvej 30, 4200 Slagelse Absalon, lokale C3.10 og C3.11
Sdr. Stationsvej 30
4200 Slagelse

Faglig turne: Er svangreomsorgen på rette vej? Slagelse


Arrangementsbeskrivelse

Invitation til Faglig Turné: Er svangreomsorgen på rette vej?
 
Kvaliteten i vores arbejdsliv afhænger af mange faktorer. Om at have mulighed for at give den omsorg og behandling, vi ved, gavner kvinder og familier. Om at have indflydelse på de faglige rammer og beslutninger, der har eller får betydning for faget. Og om at være tryg og godt tilpas i dét at være jordemoder.
 
Vi kan ikke nå ud i alle hjørner af vores fag på en gang. Derfor har vi indsnævret fokus og tager udgangspunkt i spørgsmål som:
  • Kan faglige retningslinjer komme på tværs af individuelle skøn.
  • Gås der på kompromis med, hvad der jordemoderfagligt kan anbefales?
  • Er vægtningen mellem medicinske indsatser og det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde rigtig?
For at udforske disse spørgsmål inviterer Jordemoderforeningen alle jordemødre til at deltage når vi tager på faglig turné i landets regioner. Her vil vi skabe en åben dialog, hvor vi sammen taler jordemoderfagets fremtid frem.  Alle arrangementer vil følge en overordnet ramme hvor vi præsenteres for forskellige perspektiver, som taler ind i eller rundt om vores fag. Oplægsholderne vil variere, hvilket betyder, at samtalerne kan tage os i forskellige retninger.
 
I Slagelse får vi besøg af:
  • Eva Rydahl, Jordemoder, lektor på jordemoderuddannelsen KBH, Ph.d om medikalisering af graviditet og fødsel, vil komme med et historisk perspektiv. For at vi kan kvalificere drøftelser om ønsker for fremtiden, må vi have en forståelse for udviklingen af vores fag og hvad vi har udviklet os fra.

  • Anne Uller, chefjordemoder Sygehus Lillebælt, vil komme med et perspektiv på, hvor hun ser svangreomsorgen/professionen på vej hen, set ud fra et ståsted, som leder i sundhedsvæsenet. Hvilke udfordringer og muligheder er der og hvordan takler man de prioritetsudfordringer, man står i som chef, der både har økonomiansvar og faglig ansvar

  • Stina Lou, Antropolog, ph.d. og lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
    Stina har de sidste 15 år forsket i kvinders erfaringer og valg i forbindelse med graviditet og fødsel. Hun er motiveret af at tilvejebringe viden og indsigter, som kan gøre en forskel - i den kliniske hverdag og for de gravide/fødende kvinder og partnere
Vi håber, at se rigtig mange jordemødre og det gælder både undervisere, ledere, jordemødre ansat på fødeafdelinger eller i kommuner, privatansatte jordemødre og privatpraktiserende – alle steder hvor jordemødre færdes.
 
Bedste hilsner fra Lis og Mette

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Jordemoderforeningen
Jette Poder

Tlf: +45 46953407
jpo@jordemoderforeningen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Jordemoderforeningen
Jette Poder

Tlf: +45 46953407
jpo@jordemoderforeningen.dk