Kulturen i svangreomsorgen – jordemoderens og obstetrikerens møde med brugerne

På baggrund af den debat, der har været, og vidnesbyrd fra brugerne af svangreomsorgen inviterer DJS, DSOG og Jordemoderforeningen til fælles seminar om 'Kulturen i svangreomsorgen – jordemoderens og obstetrikerens møde med brugerne' den 13. oktober 2021, Odin Havnepark, Odense

Formålet med dagen er skabe et fælles rum, hvor vores medlemmer kan få indsigt i og deltage i drøftelser om, hvordan handlinger, trods gode intentioner, kan føre til grænseoverskridende oplevelser, og at adfærd skaber kultur, som vi i fællesskab har et ansvar for at være bevidste om.  

Program

09.00-10.00
Ankomst og morgenbrød

10.00-10.15
Velkomst og introduktion til dagens program v. arrangørerne

10.15-10.30
Når kvinder oplever deres grænser overskredet i sundhedsvæsenet. Anne-Mette Schroll, jordemoder, ph.d., udviklings- og forskningskonsulent

10.30-11.00
Hvad ved vi om kvinders oplevelser i den danske svangreomsorg? Mie Ryborg-Larsen, brugerrepræsentant

11.00-11.10
Parvis refleksionsspørgsmål 

11.10-12.15
Når faget rammes af anklager – Hvordan kan filmkunsten inspirere fødselskulturen?  Christina Rosendahl, forkvinde for Danske Filminstruktører

12.15-12.30
Parvis refleksionsspørgsmål med udgangspunkt i Christinas oplæg

12.30-13.30    
Frokost

13.30-14.00    
Retningslinjer og relationel autonomi 
Lea Høstrup, antropolog, og Lars Høj, overlæge 

14.00-15.00    
Grupperum til refleksion / casearbejde

15.00-15.15    
Kaffe og kage

15.15-16.00    
Fælles diskussion med fælles opgave ud fra dagens refleksionsspørgsmål

15.45-16.00    
Opsamling og afrunding på dagen


Seminaret er for medlemmer af DJS, DSOG eller Jordemoderforeningen

Obs. ændringer i programmet kan forekomme

Anne-Mette Scroll er jordemoder, ph.d., udviklings- og forskningskonsulent i Jordemoderforeningen. Hendes ph.d.-afhandling havde titlen Abuse against women - Aspects of the reproductive health in women with a lifetime experience of abuse. Som udgangspunkt går intet sundhedspersonale i Danmark på arbejde med intentionen om at skade patienterne. Alligevel er der nationalt såvel som internationalt beretninger om kvinder, der har haft traumatiske oplevelser – især er der fokus på oplevelser i graviditet og fødsel. Oplægget vil sætte fokus på kvinder, der har haft traumatiske oplevelser i sundhedsvæsenet, forekomst og hyppighed, og hvilke konsekvenser dette kan have for deres identitet, graviditet og fødsel. Strategier til at overkomme disse oplevelser vil også blive berørt.

Mie Ryborg-Larsen er brugerrepræsentant og aktiv i foreningen Forældre og Fødsel. Hun er socialrådgiver og mor til to børn, født i 2016 og 2020. Mie blev engageret i Forældre og Fødsel efter debatten om svigt i svangreomsorgen tog fart i efteråret 2020. Denne debat blev samtidig startskuddet på foreningens indsamling af over 100 vidnesbyrd fra fødende. Hun har selv bidraget med sit vidnesbyrd, der bl.a. har fokus på den økonomiske og sociale ulighed, til Forældre og Fødsels indsamling samt i en artikel i Femina. Derudover er Mie hovedstiller af borgerforslaget Bedre Fødsler – forslag om indførelse af rettigheder til fødende, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni i år. Mie vil fortælle om de fødendes oplevelser ud fra resultaterne 

Christina Rosendahl er forkvinde for Danske Filminstruktører. Da #metoo ramte Danmark, fulgte en tsunami af vidnesbyrd indenfor filmbranchen, og det har ført til en række indsatser mod grænseoverskridende adfærd. Christina Rosendahl har stået i spidsen for denne proces, og hun har været optaget af, hvordan vi får samtalen om krænkelser til at handle om arbejdsmiljø. Hun vil i sit oplæg gennemgå, hvad en krænkelse er, herunder pointen om at krænkelser ikke handler om intentionen bag handlingen, men om resultatet af den adfærd man har. Hun mener, at både når man arbejder med at lave film og med fødselshjælp, så er selve arbejdsområdet ’det grænseoverskridende (det grænseoverskridende i kunsten, og det grænseoverskridende ved at stå med liv og død i hænderne), og hun kommer med eksempler på gråzoner. Christina Rosendahl argumenterer for, at mediernes fokus på helte og skurke, ofre og krænkere, ikke er en brugbar forståelsesmodel, når man skal skabe forandring.  I stedet skal vi se på at ’adfærd skaber kultur’. Hun gennemgår også den såkaldte bystander-effekt - Hvad sker der med mennesker, der står og ser noget potentielt grænseoverskridende opstå, og hvordan kan vi hjælpe dem til handling? Hun vil give eksempler fra filmbranchen, som kan overføres til det obstetriske og jordemoderfaglige arbejdsområde. 

Lea Høstrup er antropolog med særlig interesse for mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter. Har skrevet fagligt indspark til Tidsskrift for Jordemødre  ’Jordemødres professionelle autonomi’. Lars Høj  er obstetriker på Ålborg Universitetshospital, Thisted og sagkyndig ved Styrelsen for Patientklager og med særlig interesse for teamtræning og kliniske retningslinjer. Indenfor svangreomsorg og fødselshjælp findes et stigende antal retningslinjer og instrukser, hvilket understøtter evidensbaseret behandling. Men retningslinjerne er ikke altid indlysende for den gravide/fødende, og mange stemmer i den nuværende debat taler om at være lagt i kasser og behandlet på samlebånd. Omvendt føler læger og jordemødre sig presset af den centrale styring og det stigende antal klagesager og nogle tyer derfor til en defensiv håndtering af individuelle ønsker og behov. I vores oplæg diskuterer vi, hvilken betydning retningslinjer, relationer og ressourcer kan have for klinisk beslutningstagen og fødendes fødselsoplevelser. Hvorfor kan retningslinjer og fødendes forventninger til fødslen støde sammen? Hvilken rolle spiller evidens? Og hvad kan vi lære af at skelne mellem ”individuel” og ”relationel” patientautonomi?